Plaskvåde af Niagara Falls' vandfald

Opdateret: 23. mar. 2019

På grænsen imellem USA og Canada findes de 3 imponerende vandfald, Niagara Falls.

Masser af vand ved Niagara Falls

Verdenskendte Niagara Falls består af de tre vandfald: Bridal Veil Falls, American Falls og Horseshoe Falls. De to førstnævnte ligger på den amerikanske side, hvor Horseshoe Falls deler grænsen imellem USA og Canada.

Vi tog en afstikker fra østkystens byer New York og Washington D.C. og fløj nordpå for at se vandfaldene. Vi mødte dog lige så mange, der kombinerede Niagara Falls med deres Canadiske rejse. Der er ingen tvivl om, at vandfaldene er flottest fra den Canadiske side og derfor krydsede vi Rainbow Bridge, gik igennem Canadas immigration, for til sidst at se vandfaldene fra deres smukkeste side.

De to nærtliggende byer er der ærligt ikke noget charmerende ved. Niagara Falls Town på USA's side er en smule sketchy og nedslidt. På Canadas side er problemet det stik modsatte. Her har kasioner, store hoteller og fastfoodkæder overtaget området og givet det en stemning af forlystelsespark. Af den grund, brugte vi én dag ved vandfaldene, én enkelt overnatning i Canada og rejste videre dagen efter.

Horseshoe falls fra Maid of the Mist båden

En gåtur til Canada

At ankomme til Niagara Falls er lettere bøvlet, hvis ikke man har en lejebil. I USA er den nærmeste lufthavn, Buffalo Airport, der ligger 35 km. fra vandfaldene. Det lyder ikke af meget, men for os foregik turen fra lufthavnen med offentligt transport i 2 timer.


Først med én bus fra lufthavnen til Buffalo busstation. Er man heldig her, kan man springe på af dagens få greyhound busser. Er man uheldig (ligesom os) er den sidste greyhound bus kørt og man er nød til at tage en times lang skod-bus. I byen Niagara Falls sprang vi af bussen og herfra foregik resten af turen til Canada til fods.



Immigrationen til Canada er nem med et europæisk pas i den ene hånd og et ESTA visum til USA i det anden. For enden af Rainbow Bridge gik vi igennem en lille bygning, svarede på den rare canadiers spørgsmål og gik ud med endnu et stempel i passet. På vejen tilbage til USA kræver det dog 50-cent i gebyr.

50-CENT...

Vi havde ikke 50-cent på os og var derfor nød til at gå hele vejen tilbage til Canada, hæve penge og bruge lidt penge, så vi endte med to 50-cent mønter. Ud over 50-cent problematikken sprang vi nemt igennem immigration for anden gang.

American falls til venstre og lille Bridal Veil falls til højre

En bådtur med Maid of the Mist

For at komme så tæt på springvandene som muligt, tog vi en bådtur med selvskabet Maid of the Mist. Det er bedst at komme tidligt og undgå mængderne så meget som muligt. Vi sprang i de super sexede regnslag, som billedet forneden afslører. På trods af at man kommer meget tæt på, kan det være svært at se vandfaldene klart. Der vælter så store mængder vand ned, at det store Horseshoe Falls bliver som en hvid sky af vand. På en måde gør det kun oplevelsen mere imponerende.

Nok er det blå regnslag ucharmerende, men nøj den kommer i handy.

American Falls Hike

American Falls hike er en kort vandretur langs det første vandfald: American Falls. Hvis man efter Maid of the Mist ikke fik nok vand, skal American Falls hike nok gøre op for det. Vi gjorde det "smarte" med at starte fra bunden, helt nede ved floden og gå op til toppen (som de eneste). På den måde er man de heldige vindere, af både modvind og modvand.


Behold det sexede regnslag på bare lidt endnu. Tro mig.  

Hike i modvind og modregn til America Falls

Overnatning ved Niagara Falls

Nu vi alligevel var igennem Canadas immigration, kunne vi lige så godt tage en overnatning i det canadiske. Vi undgik det pricy kasino-kaos ved vandfaldene og gik et par km. langs flodkanten til Super 8 Wyndham Motel. For kun 250kr. fik vi et udemærket værelse med en dobbeltseng, badeværelse og morgenmad.


Dagen efter tog vi en lufthavnsovernatning ved Days Buffalo Airport, der tilbyder gratis lufthavnstransport døgnet rundt. Vi havde en tidlig flyafgang dagen efter og hotellet var derfor perfekt.



Super 8 Motel tæt på Niagara Falls


0 visninger

    Carolines Rejse

Kontakt: Carolinesolvsten@gmail.com

Sidens tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse. Til gengæld er du velkommen til at linke. 

INSTAGRAM

  • Pinterest - Black Circle
  • Instagram - Black Circle

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com 

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com