På stjernejagt I City of Los Angeles

Los Angeles er som Hollywood filmene afslører: Fuld af fart, glamour og star-striking.



Where Dreams are Made? - L.A.

Jeg tog til Los Angeles for at se Walk of Fame i Hollywood, jagte kendte i Bel-Air og forhåbentligt få noget tan på Santa Monica Beach.


LA er USA's anden største by og har et enormt areal. Så stort man nærmest ikke ved, hvor man skal starte? En stor del af hvad der gør Los Angeles så spektakulær, er den enorme vingeplads. L.A. er kendt for stedet hvor drømme går i oplevelse og det trækker mange spirende skuespillere, sangere og generelt folk med drømme til. Der er højt til loftet, smæk på kreativitet og altid med sand mellem tæerne.

Lidt legetøj i Beverly Hills

Stjernernes by Los Angeles

Der går sjælendt en dag, uden man støder på en film, tv-serie eller sang der er produceret i Los Angeles. Selv når de prøver at bilde os ind, at plottet foregår i Florida, i Australien eller selv på månen - så er det hele filmet i L.A. Det er også her størstedelen af mine kendis-crush bor og ville det ikke være turen værd, bare for at få et glimt af Channing Tatums hår?

Los Angeles er gigantisk og byen kan virke utrolig uoverskuelig, når det kommer til overnatning, transport og sightseeing. Der er syv små "byer" der danner, hvad de fleste kender som Los Angeles. Hippie-vibes i Venice, storbykultur i Downtown, Santa Monica til strandbumserne og Hollywood til de klassiske turistattraktioner. For ikke at glemme Beverly Hills og Bel-air hvor kendisserne gemmer sig i deres pragtvillaer.

Hollywood Boulevard - Walk of Fame

Sightseeing I Los Angeles

Som nævnt ovenfor kan det være svært, at vide hvor man skal starte, i så stor en by som L.A. Der er lange afstande imellem de forskellige attraktioner og derfor kom vores lejebil flittigt i brug. Har man ikke en lejebil, er det smart at sætte en helt dag af til hvert område, for ikke at spilde for meget tid på transport.

Hollywood Boulevard - Walk of Fame

Stjernerne i Hollywood - Walk of Fame: På Hollywood Boulevard findes hvad mange forbinder L.A. med - The Walk of Fame. Selvom stjernerne er meget ikonisk for L.A. er det også et sted mange går skuffet fra. Området er generelt meget beskidt samt turistet og der er så mange stjerner på fortovet, at det ikke føles så specielt igen. Men tjekkes af listen, det skal de altså.

Hike op til Hollywood Skiltet: Kridt vandreskoene og gå op på toppen af Hollywood bjergene, for at se det velkendte Hollywood skilt. Udsigten fra bjerget strækker sig så langt, at man kan se en stor del af L.A. derfra. PS: Pas på slangerne på vejen derop.

Det velkendte Hollywood skilt

Beverly Hills: Da Hollywood blev for beskidt og faldefærdigt for os, stak vi næsen mod dens modsætning, Beverly Hills. Da vi så stod på Rodeo Drive, var det pludselig os, der så beskidte og faldefærdige ud. I Beverly Hills er alt grønnere og asfalten bedre. Langs de perfekte gader holder statussymbolerne af mærket Porsche, Cayennes, Farrai eller til nød en Audi. Det er nu okay, at bruge en eftermiddag, på at vindueshoppe i Pretty Woman's fodspor.

Gaderne i Beverly Hills

På kendisjagt i Bel-Air

Bel-Air er hjemsted for mange kendisser og deres drømme boliger. Der findes mange guidede turer, men vi valgte i stedet at køre afsted på egen hånd. Man er naturligvis tilladt, at køre langsomt forbi husene og kigge intenst, men stopper man op, kommer sikkerhedsvagterne ud. Heldigvis havde vi snuset et par adresser op og kørte først mod Steven Spielbergs overdådige hus.


Derefter tog vi turen mod Eddie Murphys hus, der er vurderet til 88 mio$. Vi skulle et stykke væk fra byen og op i bjergene. En smule pinligt da vores lille beskidte bil, kæmpede sig langsomt op ad de stejle bakker. Det lavede en kø bag os af porscher og farraier, der tydeligvis ikke kæmpede med de samme problemer som os.


Da vi endelig nåede Eddie Murphys hus, var det sjovt nok det med rensdyr udenfor. Men er der nogen der kan tillade sig at have rensdyr stående i juli, er det vel Eddie Murphy.

Indgangen til Eddie Murphys hus

Strandbumserne på Santa Monica Beach

Santa Monica tilbyder rigtig cali-stemning, med en skøn strand og den altid livlige Santa Monica Pier. Det er desuden også i Santa Monica, at den gamle Route 66 starter og strækker sig hele vejen til Chicago i nordøst.


Santa Monica har det hele og er et fantastisk sted at bosætte sig i, men priserne var desværre langt over vores budget. Prisen på et 3-stjernet hotel ligger typisk på 230$ og op. Istedet tog vi en dagstur som strandbumser til Santa Monica Beach.

Santa Monica Beach

Billig overnatning i L.A?

Så samme måde som New York, eksisterer det begreb desværre ikke. Vi valgte at bosætte os i Downtown Los Angeles og tage dagsture ud til de andre bydele. I Downtown er der en rigtig urban, storbystemning med højhuse, butikker og restauranter.

Vi boede på hostellet Podshare DTLA for 463kr. pr. nat for os begge to. Podshare er ikke som hostels er flest, de har nemlig bygget dobbeltsenge ind i trævæggen. Det klassificerer stadig rummet som et dorm-room, men med mere langt privatlivs følelse. Bygningen er en gammel lagerbygning og indretningen er rustikt på den fedeste måde.

Vores hostel i L.A. Podshare DTLA

Fra A til B i Los Angeles

Sammenlignet med andre storbyer i USA, er det offentlige transportsystem i L.A. knap så godt. Bus og togruter er begrænsede, tilgengæld fungerer metro systemet rigtig godt og for kun 2$ kan man bl.a. komme fra Santa Monica til Downtown L.A. Uber er flittigt brugt og til rimelige priser. Generelt er det en kæmpe fordel, at have lejebil i Los Angeles.



Med fly til L.A.: Flyver man til L.A. går der direkte ruter fra KBH og med et enkelt skift, kommer man også nemt fra Billund til stjernernes by. Priserne starter helt nede fra 1600,- tur retur, hvis man er flexibel med datoerne. Den mest hyppigt brugte lufthavn er Los Angeles International Airport (LAX) og ligger en halv times kørsel fra Downtown L.A.


Lufthavnstransport: Fra LAX lufthavn til Podshare DTLA hostel i Downtown L.A. kan man tage en bus til Union Street for ca. 70 kr. En taxa løber op i 650 kr. hvor über ofte kan gøre det for 175 kr. Trafikken i Los Angeles kan blive meget heftig og 30km. kan nemt tage en time.





0 visninger

    Carolines Rejse

Kontakt: Carolinesolvsten@gmail.com

Sidens tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse. Til gengæld er du velkommen til at linke. 

INSTAGRAM

  • Pinterest - Black Circle
  • Instagram - Black Circle

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com 

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com