Serengeti Savannens Vidunder Dyr

Serengeti sletten er kendt som verdens bedste safari område, uden indhegning og med 100% råt dyreliv.

Serengeti er en stor nationalpark i det nordlige Tanzania, der er kendt som verdens bedste safari område. Der er ingen indhegning og ingen kontrol, så dyrene lever et 100% frit liv, med minimal påvirkning fra os mennesker.

Jeg besøgte Serengeti sletten i august 2018 som en del af en grupperejse med AdventureDK. Vi havde 2 overnatninger i telt midt i løve-territoriet og brugte dagene i jeepen på at se alt, hvad Mother Nature kunne byde på. Vi så geparderne jage og løverne flå et bytte op. Vi stak også af fra en hyæne om natten, som de danske kujoner vi er.

Hvad der er tilbage af løvens bytte

Hele dyrekongeriet

I forhold til mange andre nationalparker, hvor Safari hitter, er Serengeti ikke indhegnet. Det gør at dyrene kan brede sig frit, skifte territorie og endda land hvis det passer dem (helt visa-frit). Serengeti er ikke en zoo og der er derfor ingen garanti, for overhovedet at se dyr. Vores guide Hillary (fra Gladys Adventure) var meget kompetent og kendte til flere områder, hvor dyrene ofte kunne spottes.


Vi kom forbi elefanter, spisende løver, løbende giraffer (det er ikke ligefrem elegant) og mudderkastende flodheste. Serengeti er enormt stor, men der er så mange dyr, at man sjælendt kører længe, inden de næste stikker hovedet frem. Især zebraerne var bedøvende ligeglade med jeepen og kunne godt finde på at stille sig ind foran, så vi ikke kunne komme forbi.


Søde Zebras i ring

Gepardens legesyge unger

Vi har uden tvivl, haft de bedste oplevelser med geparderne! Vi stod op før solopgang, for at køre mod gepard-stenen. Vores guide fortalte, at en hun gepard ofte holdte til ved en bestemt sten, når hun skal opfostre sine unger. Og rigtigt nok, for en mor gepard med sine 5 bedårende unger, trådte frem på klippetoppen.

Vi slukkede for jeepen og endte med at iagttage den lille familie i en helt time. Til sidst blev ungerne for nysgerrige og kom helt op til jeepen, for at tjekke os ud. Det krævede alt min selvkontrol, ikke at række hånden ud og røre ved én af uldtotterne. Moren var ikke bekymret for os og guiden forklarede, at nogle af geparderne endda kan finde på, at springe op på jeepens tag.



En mor gepard i morgensolen med sine bedårende unger

"That's just how nature works"

Senere på dagen kom vi forbi en han gepard, der lå og solede sig. I næste nu sprang han op og spurtede efter en flok gazeller. Geparden er verdens hurtigste dyr, så ikke overraskende, fangede han en babygazelle for øjnene af os.


Geparder er nød til at køle ned efter en spurt, da deres blod ellers begynder at koge. Af samme grund havde han ikke lige tid til, at slå gazelle babyen ihjel med det samme, der imellemtiden lå og skreg. Line havde en fest og jeg skulle passe på, ikke at kaste op. Hver sin smag vel.


Det sidste drabsbid inden spisetid

På udkig ved Hippo Pool

Det eneste sted vi fik tilladelse til, at stige ud af bilen, var ved flodhestene. Det giver jo ikke umiddelbart mening, når flodhesten er et af de farligste dyr i Serengeti? Men som vores guide fortalte, er de kun farlige, hvis man hopper ned i vandet til dem. Vi sprang pænt svømmeturen over.


De er meget territorie beskyttende og der har været flere uheld, hvor de har dræbt legende børn i vandkanten. Så længe flodhestene er i vand og man selv er på land, er de overraskende fredlige. Dypper man en storetå - ja så er der andre boller på suppen.



Morgentraffik ved Hippo-pool (Højre vigepligt?)

Jeg kan ikke lide hyæner

Og nu skal jeg forklare hvorfor. Den sidste nat i Serengeti gik Line og jeg på toilet inden sengetid. Da jeg kom ud fra skuret, hørte jeg noget røre på sig i buskaset. Tumpe som jeg er, havde jeg ingen lommelygte med og måtte derfor vente i angst på, at Line kom ud fra toilettet.

"Ej slap af der er sikkert ikke noget, se selv" *Lyste med lommelugten*

Et par øjne lyste op på en stor hyæne 3 meter fra os... Alle de gode råd fra vores guide om: "Ikke løb, det er kun mad på Savannen der løber", var forsvundet fra hukommelsen og vi smed benene på nakken og spurtede tilbage til teltet. Jeg har dumpet safari-eksamen og er ikke stolt af det.

Der skete os heldigvis ikke noget. Det samme kan ikke siges for en bøffel, der blev hyænernes aftensmad en lille time efter. Hyæner starter ikke ud med dræbe - nej de går direkte til bords. De æder byttet levende, indtil det dør af blod / kød mangel. I 2 timer skreg buffaloen af smerte, indtil hyænerne endelig fik spist ind til organerne. De griner tilmed når de spiser, der kun gør dem mere uhyggelige. Grimmerianer.

Vores bette telt nr. 8 med en af Tanzania's skønne solopgange.

Alt det praktiske ved en Safari i Serengeti

Blev faktisk klaret for os ;) De 2 dage i Serengeti var en del af pakke med AdventureDKs grupperejse: Tanzania Safari & Zanzibar. AdventureDKs samarbejdspartner i Tanzania er selvskabet 'Gladys Adventure' der stod for alt det praktiske, lige fra betaling ved nationalparkerne til at sætte teltene op - ja det er luksus.


Der går mange vandrehistorier om dårlige safari selvskaber, der trak os fra at planlægge hele turen selv. AdventureDKs 14 dages rundrejse kan derfor varmt anbefales og vil man kun på safari i Serengeti, kan man kontakte Gladys Adventure direkte, der skræddersyer turer i Tanzania. (PS: Spørg efter Hillary, han er verdens bedste guide.)

Næste opslag fra Tanzania: Et Møde med Tanzanias Stammefolk

0 visninger

    Carolines Rejse

Kontakt: Carolinesolvsten@gmail.com

Sidens tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse. Til gengæld er du velkommen til at linke. 

INSTAGRAM

  • Pinterest - Black Circle
  • Instagram - Black Circle

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com 

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com