Storbyferie i Naturskønne Cape Town

Ved kanten af Afrika finder man Cape Town, der med sine farverige bygninger, smukke kystlinje og det syvende verdensvidunder Table Mountain er min absolut ynglings by.

Cape Town er en top moderne storby, omringet af verdensklasse natur. Her kan man hike til det syvende vidunder Table Mountain, smage vin i Stellenbosch, surfe ved Muizenberg strand og opleve historiske Robben Island.

Cape Town var mit første møde med Afrika i Sep 2016. Et par år efter så jeg igen mit snit til, at stikke næsen forbi Sydafrikas perle. Med shopping, haj safari og en gåtur i Kirstenboschs have, blev Cape Town en fantastisk afslutning på 6 ugers rejse i Afrika. Jeg har i alt brugt 2 uger i Cape Town og hvornår kan jeg tillade mig at tage tilbage igen?

Udsigten ved Chapman's Peak

Cape Town - Ved kanten af verden

Det er mærkeligt at stå i Cape Town og kigge ud mod havet, med tanken om at nærmeste fastland er Antarktis. Cape Town ligger på Afrikas sydligste spids og med 14.000km fra Danmark, kan det godt føles som, at stå ved kanten af verden.

Cape Town er på mange måder en spøjs by, hvor millionvillaer ligger side om side med Townships blikskurer. Generelt er Cape Town en by af kontraster med tårnhøje skyskapere og naturskønne Table Mountain i baggrunden. Cape Towns store kontraster kommer i sær til udtryk, når man spørger rejsende om deres oplevelser i byen.

Historienørderne kan få deres kick på Robben Island og de aktive kan surfe eller hike til toppen af Table Mountain. Eller var det noget med en daredevil svømmetur med en hvidhaj? Måske en nuttet pingvin er mere dig. Hvad end hjertet begærer har Cape Town det hele.

På toppen af Table Mountain

Naturoplevelser i Cape Town

"Er der pingviner i Afrika?"

Når betonjunglen bliver for meget, er det et utal af muligheder for at se nærmere på den Sydafrikanske natur - uden at bruge flere dage på transport.

Det syvende verdens vidunder - Table Mountain: Den titel sælger godt i sig selv. Der er udsigt til det ikoniske bjerg, hvor end man befinder sig i Cape Town. Alt efter hvor ivrig man er for at få sved på panden, er der 2 muligheder til toppen af Table Mountain. Med benene på nakken tager det minimum 2 timer at nå toppen. Der er også multi-dags vandreturer som Hoerikwaggo Trail, der viser endnu mere af den flotte nationalpark.

Til de "trætte" er der en kable car, der sender en til toppen for ca. 160 DKK retur.

Jeg var en af de "trætte"

Pingviner ved Simons Town: Kun 40 minutters kørsel fra Cape Town, kan man se de bedårende afrikanske pingviner! Det beskyttede område er hjem til mere end 2000 pingviner, der for det meste holder til ved Foxy Beach.

Det er muligt at tage både uber og tog fra Cape Town til Boulders Beach ved Simons Town. Bare hold i mente, at lige så søde som de ser ud, lige så skarpe er deres tænder ;)

Pingvinerne ved Boulders Beach tæt på Simons Town

Kap Det Gode Håb: Et af de smukkeste roadtrips at tage på i Sydafrika, er dagsturen til Afrikas sydligste punkt: Cape of Good Hope. Kører man fra Cape Town, kan noget af ruten foregå på Chapman's Peak, der er Sydafrikas svar på High Way 1.


En vandretur op til det gamle fyrtårn, giver en vanvittig udsigt over de dramatiske klipper og blå hav.

Et af udkigspunkterne ved Kap Det Gode Håb

Vinsmagning i Stellenbosch: Vinentusiast eller ej, er det bakkede området ved Stellenbosch utrolig smukt og en dagstur værd. Vinmarkerne kan ses fra en hesteryg eller ved at booke en guided tur eller vinsmagning hos en af de mange vingårde.


Kirstenbosch Botanisk Have: Nej, botaniske haver er ikke kun for pensionister. Cape Town har en af Afrikas smukkeste botaniske haver, der nemt kan stjæle et par timer fra dagens program. Kirstenbosch lægger sig op ad Table Mountain og giver en fantastisk udsigt fra trætop broen, kendt som Boomslang.




Boomslang trætopsbroen ved Birstenbosch Botaniske Have

Sufing på Muizenberg Strand: De farverige hytter ved Muizenberg strand er forsidebilledet på de fleste Cape Town guidebøger. Når man alligevel er kørt de 30 minutter til Muizenberg Strand, er et surfbræt ikke en skidt sted, at bruge et par timer.


Info: De kendte hytter, er i virkeligheden bare omklædningsrum for surferne.


De ikoniske farverige hytter ved Muizenberg strand

I bur med hvidhajer: Shark-Cage diving er en af de vildeste oplevelser, man kan udsætte sig selv for i Sydafrika! Havnebyen Gansbaai ligger 2 timer fra Cape Town og er et af verdens bedste steder, til at spotte den glubske hvidhaj. Der er mange selvskaber, der tilbyder turister, at springe i et metal bur for den fulde Dødens Gab oplevelse.

Ikke alle selvskaber er lige etiske og det er en god idé at vælge en tur med en marinebiolog. Det er lidt peberet, men både sikkerheden, dyrevelfærden og den faglige viden er højere. Da hajerne lever vildt i det fri, er der ingen garanti for, at de dukker op.

Så selvom man tager til Gansbaii (tjek) og gør det i den bedste sæson, (August, tjek) så kan man stadig være uheldig at betale 1100 DKK og ikke se skyggen af en haj. Den eneste haj vi så, er den på billedet nedenfor.


Skal ikke lyve mig fra at billedet er en smule photoshoppet

Kulturelle oplevelser i Cape Town

Der er nok museer og kulturelle oplevelser i Cape Town, til at holde en beskæftiget i flere måneder.

Robben Island - Hvor Nelson Mandela sad fængslet: En oplevelser der virkelig satte et permanent mærke i mig, var at besøge Robben Island med en guide, der tidligere var fængslet på stedet. En tur til fængslet var en indsigt i landets mørke fortid under Apartheid. Da Robben Island nærmest er en obligatorisk tur, bliver billetterne også hurtigt udsolgt.


Baggården til fængslet ved Robben Island

En Guided Township Tur: Der er mange steder i verden, hvor man kan tage på en 'Slum Tur'. Brasilien har Favelaen og Sydafrika har Townships. Det var med blandede følelser, at jeg tog med på en guided tur af townshippen, Khayelitsha. Jeg bryder mig ikke om 'Menneske Zoos', hvor rige europæere kører rundt i bus med tasken fuld af medlidenhed og SD kortet proppet med billeder af fattige folk i blikskurer.


På den anden side er Townships hjem til størstedelen af Sydafrikanere og nøjes man med at besøge den luksuriøse side af byen, får man kun den halve historie med. Min oplevelse i Townshippen var, at de lokale stolt viste deres hjem og livsstil frem. Ja, de levede under ekstremt fattige vilkår, men livskvalitet var der ikke mangel på! Med legende børn og glade voksne, var der vanvittig god stemning i hele townshippen.


Vælger man de rigtige guide selvskaber, bidrager man samtidig til skoler og sygehuse. Man kan også støtte de lokale ved, at købe smykker, figurer og mad fra deres små boder. Sørg for at få en guide, der bor i Townshippen. Det er en langt mere autentisk oplevelse og så sikrer man, at pengene går til de lokale og ikke et tredjepartselvskab.


Skønne børn i Børnehave

Bo-Kaaps farverige bygninger: Et tidligere slave kvarter, der i dag er et af Cape Towns smukkeste arkitektoniske områder. Hele farvepaletten er brugt til at male Bo-Kaaps bygninger, der er en fryd for øjet. Et stop ved Bo-Kaap museumet giver en indsigt i hvad der engang, var hjem for Sydafrikanske slaver.


Spis kage hos Charly's Bakery: Det er okay at savle ved synet. Charly's Bakery er kendt for deres mundvandende chokoladekager, der kan mætte dig resten af dagen. Ja, man tager måske 5 kg. på pr. mundfuld, men det er vægten værd!

Lækre kager ved Charly's Bakery

Verdensklasse shopping ved Waterfront Shoppingcenteret: Måske knap så kulturel en oplevelse, men W&A har de lækreste butikker og restauranter, der er skyldig i at stjæle mange timer og penge fra mig på mine rejser til Cape Town.


W&A ligger i det sikre Green Point område, hvor man ikke sagtens kan være ude til sent.


Vi lader som om vandet ikke er hundekoldt

Sikkerheden i Cape Town

"Er det ikke hammer farligt?

I mange år har Cape Town lagt på top 15 over verdens mest voldelige byer og tjekker man medierne, er det sjælendt positive ting, der bliver nævnt om den smukke by. Alligevel flokker backpackers til Cape Town, for at opleve en af verdens absolut fedeste byer.

Lige så kontrastfuld Cape Town er, lige så kontrastfuld er folks oplevelser og meninger om byen. Enten har de haft de bedste oplevelser i sikre omgivelser med skønne lokale (det har jeg, wuhu for mig). Eller også har det været en modbydelig og forfærdelig rejse med tyveri og overfald. Så hvorfor mon den store forskel?

Bænke fra Apartheid tiden

Ofte bunder det i 3 ting: Nabolag, tidspunkt og baggrundsviden.

Research er din bedste ven, især når det kommer til hvor du bosætter dig. At finde et godt hostel, med 24-timers reception i et godt kvarter, kan betyde forskellen på en god og dårlig oplevelse. Sikre kvarterer i Cape Town er: Green Point (hvor vi boede), Camps Bay, Clifton og Sea Point. Som tommelfinger regel er det bedre, at bo ved kysten end Downtown Cape Town.

Det er smart at time sine aktiviteter, så de ligger i dagstimerne, hvis ikke man har en lokal guide med. Undgå at ankomme med tog til hovedbanegården om aftenen samt at være på Long Street, Loop Street, St George’s Mall, Kloof Street og Green Market Square efter mørkets frembrud. The Waterfront Area er til gengæld super sikkert, hvor vi kunne gå rundt ved midnat uden det mindste problem.

Man bør sætte sig ind i Sydafrikas historie om Apartheid, da det stadig har påvirkning på de lokale i dag. Man vil se enkelte bænke med teksten "Whites Only", der er beholdt for, at mindes den tragiske tid. Hvor vores lokale guide i Tanzania, sagtens kunne fyre en joke om "Step away from the white wall Caroline, I can't see you", er farveforskel ikke et emne, der kan eller skal jokes med i Sydafrika.


Smukke bygninger i Cape Town

Overnatning i Cape Town

Som beskrevet ovenfor, er det ikke ligemeget, hvor man bor i Cape Town. Jeg har begge gange boet ved Green Point Waterfont området, der opfylder alle kravene. Det er et sikkert område, hvor man sagtens kan gå rundt i gaderne om aftenen. Det bugner med hyggelige caféer og restauranter samt fede butikker i det enorme Waterfront shoppingcenter. Derudover har man en suveræn udsigt til havet og Table Mountain.

Hostellet Never@home tilbyder alt man kan ønske sig fra et hostel. De har en 24-timers reception, bar & restaurant, store værelser og så tilbyder de et hav af organiserede ture. Det er en socialt hostel, hvor man hurtigt kan møde andre backpackers til deres filmaftener, beerpong tuneringer eller på udflugterne. Pris: 90 DKK pr. nat.

PS: Bestiller man direkte på hjemmesiden, får man gratis morgenmad.

Billede af Never@home hostels placering

Fra A til B - Transport i Cape Town

Cape Town har alle de klassiske transport former som bus, tog og taxi. Men med Uber appen downloaded, glemmer man helt de andre tre eksisterer. Cape Town er blevet en magnet for chauffører fra hele det sydlige Afrika, der flokkes hertil for at skaffe arbejde i branchen. Det er derfor ikke unormalt, at din uber chauffør er fra Zimbabwe eller Namibia og udelukkende bor i Cape Town, for at køre Uber.


Man venter sjælendt mere end 10 minutter og priserne er så uhyre lave, at de på flere strækninger er billigere end bus. Derudover er det mere sikkert at tage en Uber end taxa, da GPSen holder øje med hvor både du og Uberen befinder sig.


Lufthavnstransport: En bus fra lufthavnen til centrum tager ca. 40 minutter og koster ca. 45 DKK pr. person. Eller man kan snuppe en Uber for 75 DKK for en bilfuld.



0 visninger

    Carolines Rejse

Kontakt: Carolinesolvsten@gmail.com

Sidens tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse. Til gengæld er du velkommen til at linke. 

INSTAGRAM

  • Pinterest - Black Circle
  • Instagram - Black Circle

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com 

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com