Elefantsafari i Minneriya Nationalpark

Der lever frit over 4000 elefanter på Sri Lanka og Minneriya Nationalpark er kendt at have de majestætiske kæmper i hobetal.

Minneriya er en af Sri Lankas førende nationalparker for etisk safari. Elefanterne er ikke indhegnet og der er derfor ikke garanti for, at se dem i parken. Samtidig er man heller ikke garanteret for ikke, at se dem i ens egen baghave, da de vader rundt som det passer dem.


Elefanterne er også skyld i traffikstop, hvis grasset skulle ske, at være bedre på den anden side. Jeg tog med Kate, en pige jeg mødte ved sydkysten, på en jeepsafari i Minneriya Nationalpark med en lokal guide. Rygterne talte sandt

- det her er elefant paradis.

Elefanter på lur i Minneriya Nationalpark

Jeg skylder vidst en peanut

For at nå ind til parken, måtte vi først køre på en smal skovvej. Vi nåede ikke engang ind i parken, før det første møde med en elefant flok. Vores guide spotter en elefant mor og sin unge 15 meter fremme, stopper bilen og slukker motoren. Vores guide fortæller begejstret om elefanternes mønster og nævner hvor vigtigt det er, at vi venter til alle elefanterne, har krydset vejen.

15 minutter efter troede vi, at den sidste elefant var nået over og vi sneg os stille videre. Ud af det blå kommer en ekstra elefant stormende over stien og vores chauf når heldigvis, at hakke bremsen i. Selvom der ikke skete elefanten noget, skabte det uro i flokken, der havde to små baby elefanter med. Begejstret og smilende fortæller vores guide: “Now they angry. They stamp in the ground and shake their heads. Very aggressive”.

De ophidsede elefanter omringer bilen og vores guide prøver at få dem til at falde ned. Jeg var nød til at spørge, om de vil bruge våben hvis elefanterne angreb jeepen. Svaret lød: "Of course we use weapon Madam, and our weapon is our eyes". Så vi brugte en god halv time på, at guiden legede stirre konkurrence med elefanterne, til de gik deres vej.





Mere end Elefanter

Flere end 24 arter af pattedyr og over 170 fuglearter er registreret i Minneriya Nationalpark. Ud over hovedrollen, den asiatiske elefant, så vi vandbøfler og flere slags aber. Vores guide fortalte entusiatisk om fuglearterne, men det havde svært ved, at fange min interesse. Hovedsageligt fordi der var elefanter, hvor end man vendte blikket. Sorry fugle, men konkurrencen om spotlightet er tabt.

Guide: "It's good we are far away. It is very ugly up close"

At vælge en etisk korrekt Nationalpark

Skræk historier om dyremishandling af elefanter for turisters fornøjelse, er desværre udbredt store dele af Asien. Sri Lanka er ingen undtagelse, når det kommer til elefantridning og de "sanctuarys", der indespærrer elefanterne med lænker og kæder.

Heldigvis, er det langt fra alle nationalparker og guide selvskaber, der tillader dyremishandling! Minneriya Nationalpark har strikse regler, som guiderne overholder. Det er ikke tilladt at dytte af elefanterne, række ud og røre ved dem, eller på anden måde chikanere dyrene. Et kæmpe plus er, at parken ikke er indhegnet, så elefanterne frit kan bevæge sig rundt.

Det bedste er naturligvis at se elefanterne i det fri, som f.eks. i Minneriya Nationalpark. Hvis man alligevel ønsker, at se dem i fangenskab, er Elephant Transit Home et godt etisk alternativ. Elephant Transit Home, er en slags børnehave for forældreløse elefantbabyer. Når elefanterne er gamle nok, sættes de tilbage i det fri.

Steder man bør undgå i Sri Lanka er Millennium Elephant Foundation og Pinnewala Elephant Orphanage.


Vores kompetente guide, der udpeger forskellige dyr

På udflugt med Minneriya Safari Tours

Jeg var på safari tour med selvskabet: Minneriya Safari Tours. Guiden var absolut fantastisk og vores chauffør var så venlig at hente os i Kathaluwa og køre os de 5 timer til Nationalparken. Transporttiden fra Kathaluwa til Minneriya ville have været 7,5 timer med offentlig transport, så at kombinere safari med transport var en praktisk mulighed.

Prisen for en eftermiddags-solnedgangs safari blev: 365 DKK. Det er også muligt at booke safari igennem Jungle Vista Backpackers, hvis man bor på hostellet.



Næste opslag fra Sri Lanka: På Tempel Besøg i Anuradhapura

0 visninger

    Carolines Rejse

Kontakt: Carolinesolvsten@gmail.com

Sidens tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse. Til gengæld er du velkommen til at linke. 

INSTAGRAM

  • Pinterest - Black Circle
  • Instagram - Black Circle

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com 

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com