Cerro Nego: Vi Numsekælkede 70 km/t På En Aktiv Vulkan

I Nicaragua kan man få stukket et stift bræt i hånden og numsekælke 728 meter ned ad en aktiv vulkan i jordens mest sexede gule dragter.

Man kan vel ikke være mentalt rask, når man frivilligt styrter ned ad en 728 meter aktiv vulkan 70km/t? Brækkede knogler og brandsår udgør de klassiske vandrehistorier om vulkanboarding på Cerro Negro. Der er stor forskel på hvilket bureau man vælger, når ønsket er at beholde huden i ansigtet.

Inden jeg skræmmer folk helt væk: Vi havde en fantastisk oplevelse. Kompetente guider og et smukt dress i en gul heldragt. Derudover er León en skøn by, man ikke må snyde sig selv for på rejsen igennem Nicaragua.

Et skarpt hold før bestigningen af Cerro Negro vulkanen

Vulkanboarding med 'Volcano Day'

Sådan kommer du hjem med kroppen i god behold

Da jeg skrev: "beholde huden i ansigtet" var det ikke et tilfældigt eksempel. Det sker uhyggeligt ofte at backpackere vælter på boardet og hamrer ansigtet ned i lavasten.

Jeg bed mærke i at alle skræmmehistorierne, kom fra samme bureau - Bigfoot Volcano Boarding. Vi valgte i stedet for firmaet Volcano Day og oplevede ingen problemer. Guiderne hos Volcano Day forklarede deres færre styrt med, at de bruger et andet slags bræt, der er lettere at styre.

Er det korrekt? Aner det ikke, men huden sidder stadig på mit ansigt. Prisen med Volcano Day er 30 USD inkl. guider, transport, t-shirt og en sejrs Toña (Nicaraguansk øl).



Hvad man ikke gør for at beholde huden i ansigtet

Vores guider var unge og underholdende. Men grineflippende tog først over da vi iførte os Volcano Days sexede dragter. De gule sataner forkorter benene, forlænger ballerne og puffer maven ud - det tager på selvtilliden, men giver til sikkerheden.

Volcano Day uddeler også sikkerhedsbriller, hansker og en halsedisse. Man kan styre farten med fødderne og sin egen vægtfordeling. Hurtigste mand nede af vulkanen klarede den på 35 sekunder. Langsomste er en Canadisk kvinde på 25 minutter.


Vi valgte den sene afgang til Cerro Negro. Der var færre turister på vulkanen og vi nød solnedgangen.

Hvad har León ellers at byde på?

Aktiviteter, Mad & Overnatning

León er en smuk koloniby med hyggelige caféer og sprald i gaden. León føles mere autentisk og levende end f.eks. Granada. Her kan man mærke en lokalbefolkning og byen drukner ikke i souvenirbutikker og frembrusende rejsebureauer. Årh, det er et skønt sted.

De fleste backpackere kommer til León for vulkan-boarding. Har man en 16 timers bustur fra Honduras i baggagen, så slå dig ned i León et par dage. Tiden kan gå med gratis walkingtours, nyde udsigten fra Cathedral Basilica og svinge træbenet på Bigfoot Hostel. Prøv at indtage så mange måltider som muligt på Mañana Mañana Café. Din mave vil takke dig.

Mañana Mañana Café er super hyggelig

Hostel Overnatning i León

Hvor skal man bo i León?

León tiltrækker, ligesom Granada, de nærrige backpackere fra nær og fjern. Der er rigeligt med hostels at vælge imellem og man behøver ikke lede længe efter en fest.

Poco a Poco Hostel: Fuldt fortjent vandt Poco a Poco prisen for det bedste hostel i Nicaragua 2019. Hostellet har en perfekt placering i Leóns centrum. Poco a Poco er et meget socialt hostel, men er ikke til vilde fester. Perfekt hvis man kan lide at drikke et par øl og stadig få sin nattesøvn.

OBS: Byens party-hostel er Bigfoot Hostel. De tillader udefrakommende om aftenen, så det er muligt at feste ude og komme hjem til Poco a Poco for at sove i ro.


Poco a Poco hostellet er kåret som Nicaraguas bedste i 2019.

Transport til/fra León

Hvordan kommer man til León?

León ligger i det nordlige Nicaragua, to times kørsel fra Honduras grænse. De fleste backpackere i León er enten på vej sydpå til Granada eller nordpå til El Salvador eller Honduras.

Fra Managua Lufthavn til León: De fleste der flyver til Nicaragua lander i Managuas lufthavn. Geckotrails arrangerer turist shuttles direkte fra lufthavnen til León for 20 USD (ca. 3 timer). Offentligbus kræver et skift i Managua, jeg ikke kan anbefale pga. mangel på sikkerhed.


Fra Granda til León: En offentlig bus fra Granada til León kræver også et busskifte i Managua. Det er mere sikkert at bestille en shuttle igennem Geckotrails for 15 USD. (ca. 3 timer)


Fra San Juan Del Sur til León: Ligesom fra Granada, kræver en offentlig bus fra San Juan Del Sur til León også et busskifte i Managua. Det er mere sikkert at bestille en shuttle igennem Geckotrails for 25 USD. (ca. 5,5 timer)

En tommelfinger regel til Google Maps i Mellemamerika er at lægge 30% oveni tiden.

Fra La Ceiba (Honduras) til León: Vi klarede den lange rejse imellem León og Utila 2 gange. De to oplevelser kunne ikke være mere forskellige. Selvom det er muligt at tage lokale busser, vil rejsen tage 2 dage og størstedelen af Honduras er IKKE sikker at opholde sig i som backpacker.

Selvom shuttlen med Geckotrails til Utila koster hele 80 USD er det pengene værd. Du kører med andre backpackere i en minibus og har en lokal guide/tolk der hjælper ved grænsekontrollen. (13-21 timer - vi prøvede begge dele)


OBS: Vi missede shuttlen fra León til San Juan Del Sur og tog en taxa med sødeste Alberto (+550)89109451. Han kørte den lange tur sent om aftenen for kun 100 USD for os alle tre. Han er den rareste taxa chauffør, jeg har mødt på alle mine rejser.

Et presset billede fra grænsen imellem Nicaragua & Honduras ved midnat. Den historie må i få en anden gang.

0 visninger

    Carolines Rejse

Kontakt: Carolinesolvsten@gmail.com

Sidens tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse. Til gengæld er du velkommen til at linke. 

INSTAGRAM

  • Pinterest - Black Circle
  • Instagram - Black Circle

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com 

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com