På Besøg i Landsbyen Mto Wa Mbu

I det nordlige Tanzania ligger landsbyen Mto Wa Mbu, der er hjemsted til 120 forskellige østafrikanske stammer.

Jeg kan på ingen måde udtale navnet, med landsbyen Mto Wa Mbu efterlod et stort indtryk på mig. Et besøg til Mto Wa Mbu var et fedt indblik i "ægte" tanzaniansk kultur, med højt humør og sang i gaden.


Vi besøgte landsbyen som et ideelt stop på ruten imellem Arushas lufthavn og flamingoerne ved Lake Natron. Jeg har aldrig før spist så mange bananer som her! Landsbyen har over 30 typer i gule, grønne og røde farver. Jeg har endda købt et billede lavet af banan blade. Husk insektsprayen, Mto Wa Mbu betyder mygge-sø på swahili og navnet sidder lige i skabet. Små bæster...

Bananøl smager præcis lige så ringe som det lyder

En lille tilståelse...

Mto Wa Mbu knuste alle fordomme, jeg havde om det uciviliserede Tanzania. Byen er utrolig velfungerende, hvor de har stor gevinst på eksportering af bananer. Børnene sendes i skole og spiller fodbold i fritiden - alle med dejlige, runde maver. Der er sang og spil i gaden og der var ikke et øjeblik, hvor jeg følte mig usikker.

Jeg er ikke stolt af at nævne det: Men jeg havde forventet at have ondt af dem? Jeg havde forventet at opleve fattigdom, se skilte med: 'Sponseret by ... ' på skolens bygning og generelt gå rundt med en følelse af medlidenhed. Det var skønt at få afkræftet fordommene. Selvom levestandarten stadig er betydeligt lavere end i Danmark, har Mto Wa Mbu formået at skabe forretninger, uddannelses muligheder og ikke mindst fred og godt humør.


De sødeste fodboldgutter på vej til træning

"Picture Picture!"

Nogle kulturer ser negativt på fotografering - befolkningen i Mto Wa Mbu, er ikke en af dem. De små børn ELSKEDE at vi tog billeder af dem og kom løbende op til os og råbte "Picture Picture!" Det store hit for dem var, at se hvordan de så ud på kameraet bagefter. Gud hvor var de søde.


Note to self: Tag et instant kamera med næste gang, så de kan få billederne med hjem.


Et palmetræ over markerne

En sammensmeltning af stammer

Mto Wa Mbu er en chamerende landsby, der virkelig fejrer mangfoldigheden. Byen huser 18.000 indbyggere fordelt på 120 forskellige østafrikanske stammer. Stammerne er både originale tanzanianske, men også flygtninge fra de omkringliggende lande. På trods af kulturelle forskelle og sprogbarierer lever alle fredeligt i den lille by.


Vi var på rundtur i landsbyen med en lokal guide, der præsenterede os til 4 forskellige stammer. De havde hver deres håndværk, hvor nogle var dygtige til at snitte i træ og andre sørgede for banan produktionen. Der var mulighed for at købe forskellige ting ved stammerne - en mulighed Line og jeg i den grad benyttede os af. Hvor har vi købt mange billeder, træfigurer og skåle. Over-weight baggage, here we come.

Billeder lavet af bananblade

Overnatning hos Fanaka Safaris Campsite

Efter en dag i charmerende Mto Wa Mbu, satte teamet fra Gladys Adventure teltene op og vi sprang på hovedet i Fanaka Campsite's pool. Campingområdet har fine badeværelser og wifiet virker næsten (hvis man altså er den eneste logget på, klokken 03 om natten.)

Jeg havde ikke forventet, at have wifi før vi ramte Zanzibar, så bare det at sende én: "Mor jeg er okay" besked, var nu rart. Som en del af rundrejsen har vi egen kok, der lavede et lækkert måltid, inden vi sugede de sidste myggestik til os og gik i seng.


Overnatning, aftensmad og den guidede tur var udført af Gladys Adventure, der er et lokalt rejsebureau i Tanzania. Dagen i Mto Wa Mbu er en del af en 14 dages rundrejse i Tanzania og Zanzibar med en gruppe fra danske AdventureDK. Med andre ord, jeg har ikke løftet en finger og hvor har det været skønt ;)


Næste opslag fra Tanzania: Lake Natrons Modige Flamingoer

0 visninger

    Carolines Rejse

Kontakt: Carolinesolvsten@gmail.com

Sidens tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse. Til gengæld er du velkommen til at linke. 

INSTAGRAM

  • Pinterest - Black Circle
  • Instagram - Black Circle

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com 

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com