En Nat i Den Mexicanske Jungle

Er en nat i hængekøje til lyden af Mexicos livlige jungle ikke skøn? Hvis man altså fratrækker dræbermyrer, krokodiller, en flagermus i ansigtet og en sko stjælende ræv.

Det er dejligt opkvikkende, at starte dagen ud med, at jagte en ræv efter sine sko i den mexicanske jungle. Min rejsegruppe og jeg overnattede 8km. fra landsbyen Kantemo i hængekøjer og telte, efter en aften på slange, og flagermusjagt.

Kantemo ligger i det sydlige Mexico i staten Quintana Roo. Området er især kendt for sine flagermus grotter, der også er hjem til hundredevis af slanger. Har man ikke fået nok reptil, findes en lagune et par km. længere ind i junglen hvor krokodillerne lever. Vi slog lejer ved siden af lagunen og forsøgte, at glemme hvem naboerne var.


Badebroen på vej mod krokodille heaven

På grotte udflugt efter slanger og flagermuse

En flagermus i ansigtet

Animal Planet har lært mig at flagermuse er blinde og efter at have fået en direkte i ansigtet, så tror jeg på dem. Det kræver ikke meget talent at spotte en flagermus i Kantemo grotterne, for de OVER ALT.

Slangerne krævede en smugle mere. Vi blev delt op i to grupper og skulle kravle i mørket længere ind i grotten. De med klaustrofobi sprang over, for med sten på hver side og flagemuse om ørene, er der ikke meget plads. Efter 20 meter på knæene med hænderne begravet i snask (sansynligvis flagermuse lort) snoede en slange sig forbi.

Vi var heldige, at se den fange en flagermus og spise den foran os.


Slangernes gift er kun farlig for flagermuse og ikke for mennesker (heldigvis)

En overnatning i Mexicos jungle

I telt og hængekøjer


På vej ud af grotten faldt to af pigerne. Slaget var ikke slemt, men problemet var de enorme myrer, der steg ombord på deres ben, maver og arme. Vi kaldte dem dræbermyrer, men ingen ved hvad de var for nogle. Myrene bed så hårdt at pigerne skreg og måtte strippe ud af alt deres tøj.

Da vi gik ud af grotten, var alt dagslys forsvundet og pandelamperne kom i brug. Vi havde stadig et par km. foran os og traskede videre i mudderet, til vi nåede campen.

Her satte vi teltet op og hang hængerkøjerne til de, der ville sove der. Det vrimler ikke lige frem med MC Donalds i Mexicos jungle, så vi spiste vores medbragte snacks til aftensmad og gik i seng til lyden af frøer og fugle.


På jagt efter en skostjælende ræv

Solopgang og en sko-stjælende ræv

Hvordan er det nu lige med rabies?

Vi blev vækket flere gange af en ræv, der luskede rundt og hapsede vores ting. Surest var det for de to piger, som fik stjålet deres sko. En 8km. gåtur igennem junglen er knap så sjov med bare tæer.

Vi opgav at sove mere og satte os ud, for at vogte vores ting. Mexico kan bare det med solopgange og nu gjorde det ikke så meget, at stå tidligt op. Inden morgenmad (flere snacks) måtte vi selvfølgelig på jagt efter ræven og de forsvundne sko. De kom tilbage, men desværre ikke i samme stand som de blev taget. Vi krydsede fingre for den ikke havde rabies og tog skoene på.


Mexico har nogle af verdens smukkeste solopgange

Morgen ved krokodille lagunen og retur med os

Altid godt at kende sine naboer

Vi satte os ud på campens tilhørende badebro, for at vågne ordentligt inden vandreturen tilbage til Kantemo. Der lagde sig en tyk tåge over lagunen og området er utrolig smukt.

Det var fint at have den lille ræv, at bekymre sig om om natten. Hellere det end at tænke på de hundredevis af krokodiller som lagunen, kun 30 meter fra os, er hjem til. Kend dine naboer, men glem dine naboer. I hvertfald hvis man vil lukke et øje om natten.




Næste opslag fra Mexico: Uroligheder i Chiapas - Hvorfor Vi Overnattede Med 21 Politimænd

0 visninger

    Carolines Rejse

Kontakt: Carolinesolvsten@gmail.com

Sidens tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse. Til gengæld er du velkommen til at linke. 

INSTAGRAM

  • Pinterest - Black Circle
  • Instagram - Black Circle

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com 

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com