Coffee Bay, Sydafrikas hippie kystby

Coffee Bay er en lille kystby, ikonisk for sine farverige runde huse og surferbølger

Coffee Bay er et af de fedeste stop på The Wild Coast for backpackere og sydafrikanske hippies! Ingen er sikker på, hvor lille Coffee Bay fik sit navn, men der er en teori om, at et skib, i 1800 tallet stødte på grund og efterlod sin fragt af kaffebønner på stranden.


Vi brugte dagene i Coffee Bay på at trekke langs kysten, springe fra klipper og besøge flagermusgrotter med andre rejsende fra Coffee Shack Hostellet. Turismen har ikke rigtig ramt Coffee Bay, men jeg kan ikke forestille mig andet end at det snart sker.

Udsigten fra Coffee Shack Hostel

Utælleligt mange udendørs aktiviteter

Klippeudspring

Hostellet vi boede på tilbød en guided tur ud til Mapuzi Cliffs, hvor vi kunne springe fra klipper og besøge flagermusgrotter. Fordi det er lavsæson i August var grupperne meget små, og på vores tur var vi kun 3 turister - alle fra Danmark. Man trekker fra hostellet langs "Gede stierne". Så ja, med de lokale geder som tourguider, trekker man op og ned af det bakkede landskab på deres veltrådte stier. Klipperne ligger helt ned til havet, hvor man fra 3 og 7 meter kan springe direkte ned i det kølige blå hav.


Trekkingturen til og fra klipperne er 5km. Klippespringet kræver man er en dygtig svømmer, da strømmen fra havet kan være heftig.



Besøg i lokal børnehave

Inden vi nåede til klipperne, tog vi ud og besøgte en børnehave, der mindende om den danske Rudolf Steiner. Børnehaven er betalt af overskuddet fra det hostel vi bor på, hvilket gør det muligt for alle børnene i området at komme i skole, uanset forældrenes indkomst.


Ildelugtende flagermusgrotter

Ud over de overnævnte, oplever man også en flagermusgrotte på hostellets tur til Mapuzi Cliffs. Da vi kom til flagermusgrotten stank der modbydeligt af tis og da vi lyste på loftet, fandt vi de skyldige. Det stinker, men er det værd.

Surfing: Sydafrikas billigste begynder spot!

Hver morgen og eftermiddag, tilbyder hostellet Coffee Shack, surfing lektioner for kun 35 DKK for 2 timer inkl. leje af udstyr! Coffee Bay er et perfekt sted for nybegyndere, da bølgerne ikke er for voldsomme og man nærmest har stranden for sig selv. Grupperne er på max 5 personer og den professionelle instruktør, tager sig god tid til den enkelte.

Alt drejer om Coffee Shack Hostel

Hostellet i Coffee Shack er et af mine absolut favorit hostels! Det var billigt (85 DKK), en masse valgfri aktiviteter og vores værelse lå helt nede til vandet. Til aftensmad fik vi serveret roastbeef, sovs og kartofler, hvor vi danskere var på nippet til at fælde en tåre.


Coffee Bay er utrolig lille og uberørt af turismen, i forhold til resten af Sydafrikas sydkyst. Det gør også byen svær at rejse i, når det kommer til overnatning, transport, mad og aktiviteter. Det lader til at hele byen, drejer sig om hostellet Coffee Shack, der tilbyder alt det ovenstående til deres gæster. Vi havde derfor ingen problemer ved at rejse til Coffee Bay, hvor hostellet arrangerede alt for os til billige priser.

Vores værelse med havudsigt

Transport: Hvordan man ankommer til Coffee Bay

Bazbus Hop on Hop off: Har man et bazbus pass der strækker sig over The Wildcoast (Durban - Port Elizabeth). Kan man hoppe af ved Umtata, hvor hostellet har en privat shuttlebus klar, til at køre de der skal videre til Coffee Bay.


Læs mere: Om da vi kørte med Bazbus Hop on Hop off passet.


Offentlig transport: Vores Bazbus pas dækkede ikke The Wild Coast og vi var derfor nød til, at tage offentlig transport til Coffee Bay. Vi tog morgenbussen fra Durban til Umtata og hoppede af ved Shell Ultra City tankstationen. Vi kørte med firmaet Greyhound og bestilte vores billetter online. Greyhound er en smule dyrere end de andre busselskaber, men er også langt bedre (renlighed, punktlighed osv.) Vi betalte ca. 220 DKK. for busturen plus 60DKK for shuttlebus fra Umtata til Coffee Bay.


Næste opslag fra Sydafrika: Garden Route Roadtrip med Bazbus

0 visninger

    Carolines Rejse

Kontakt: Carolinesolvsten@gmail.com

Sidens tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse. Til gengæld er du velkommen til at linke. 

INSTAGRAM

  • Pinterest - Black Circle
  • Instagram - Black Circle

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com 

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com