Antigua: Mellemamerikas Fineste By

Antigua er en vidunderlig koloniby i det sydlige Guatemala der med sine charmerende brosten og gule bygninger udgør mellemamerikas smukkeste by.

Jeg tør godt hævde at Antigua er Guatemalas smukkeste by. Måske endda Mellemamerikas? Fra hvor end man befinder sig i Antigua, tårner synet af vulkanen Agua op. Antigua bugner med små caféer, kreative butikker og hostels.

Udover byens charme tiltrækker Antiguas sprogskoler også turister der ønsker at lære spansk. Der er også noget for de helt tossede, der hungrer efter at bestige en vulkan i nattens mørke. Selv brugte jeg mine 2 dage i Antigua på at spise chokolade og drikke Mezcal til jeg missede mit fly ud af Guatemala. Ups.


Antiguas brostensgader har lave, farverige huse

Top 5 Must-Do's i Antigua

Hvad kan man egentlig foretage sig?

1. Se Santa Catalina Arch: Byens kendetegn skal seightsees og her taler jeg om det gule byur med den perfekte udsigt til Agua vulkanen i baggrunden.


2. Bestig Arcetenango vulkanen: En 2-dages hike med en overnatning på vejen i telt, er et hit hos mange backpackere. Højdepunktet sker efter at have besteget Arcetenango i mørket for at se solopgangen over den aktive vulkan Fuego, der udbryder flere gange dagligt. Typisk 35 USD.


3. Tag spansk undervisning: Basis spansk er nyttigt når man rejser i Mellemamerika og Antigua har flere gode sprogskoler at vælge imellem. Det er også en genial måde at møde andre rejsende på, hvis man er taget afsted på egen hånd.

4. Besøg de lokale markeder: Fordelt rundt omkring i byen, findes lokale markeder med alt fra armbånd til levende høns. Til forskel for nogle af souvenir butikkerne, er varerne på markedet lokalt fremstillet og solgt at søde damer fra Guatemala i cute traditionelle kjoler.

5. The Empty Pool Party: Mellemamerika er kendt for deres vanvittige backpacker-fester og her kommer endnu en: The Empty Pool Party. Som navnet afslører er lørdag aften sat af til at tømme en svømmepøl og fylde den med fulde backpackere og teknomusik. Det er ca. ligeså vanvittigt som det lyder. (Jeg missede muligvis mit morgenfly dagen efter)


Gaden hvor Three Monkeys Hostel ligger på. Cute ikk?

Overnatning i Antigua

Hvor skal man bo i Antigua?

Antigua er på de fleste backpackeres ruteplan og byen har et stort udvalg af gode hostels og guesthouses. I Antigua findes der altid en lejlighed til fest, så det er rart at base sig selv i indre by, hvor man kan gå hjem om aftenen.


Three Monkeys Hostel: Endnu et skønt hostel til listen er Three Monkeys Hostel i Antigua. Perfekt placering, pæne værelser og en social atmospfere der gør det nemt at møde andre. Prikken over i'er deres tagterasse, der giver udsyn til vulkanen Fuego.

Fælles soveværelser starter fra 50 DKK.

I midten af Three Monkeys Hostel er en stor have med hængekøjer

Transport til og fra Antigua

Hvordan kommer man til Antigua?

Antigua er perfekt placeret en times kørsel fra Guatemala Citys internationale lufthavn. Det er nærmest umuligt at undgå Antigua på en rejse til Guatemala, da flere shuttles gør stop i den lille by.

Normalt er jeg all-about-that-public-transport, men ikke i Guatemala. Det er simpelthen for tidskrævende på de elendige veje. Shuttle-service busserne i Guatemala er billige, sikre og så møder man nemt andre backpackere på vejen.

Jeg bookede som regel igennem mit hostel dagen før afgang. Der er også muligt at booke direkte på gekkotrailsexplorer.com.




0 visninger

    Carolines Rejse

Kontakt: Carolinesolvsten@gmail.com

Sidens tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse. Til gengæld er du velkommen til at linke. 

INSTAGRAM

  • Pinterest - Black Circle
  • Instagram - Black Circle

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com 

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com