Amerikansk Roadtrip på o´l Route 66

Den gamle Rute 66 har nostalgiske diners og moteller der sender én tilbage i tiden.

Da filmen "Biler" rullede over min skærm i 2006, forelskede jeg mig i den lille by Kølerkildekøbing. Historien om kølerkildekøbing, illustrerer hvordan Route 66 blev forladt efter byggelsen af I-40 hovedvejen. Det har efterladt Route 66 fuld af nostalgi i ægte 50'er stil.

Min barndoms drøm gik i opfyldelse i sommeren 2017, da vi kørte 2500 km. langs den nostalgiske landevej. Route 66 strækker sig tværs over USA, fra Chicago i øst til Santa Monica i vest. Vi kørte på landevejen igennem 6 sydstater, hvor vi fik oplevet de gamle moteller, spraypaintede biler og skyllede det hele ned med en burger og en milkshake - "The old American Way".

Blue Swallow Motel er et af Route 66's mest originale moteller

"Good ol' Route 66..."

Et amerikansk roadtrip i vaske ægte oldschool stil, består af drive-in biografer, blinkende neonskilte og diners hvor servitricen kalder dig "Honey". Alt det fandt vi på Route 66, der er en tidsmaskine tilbage til 50'erne. Route 66 havde sin storhedstid i 1950'erne hvor mange cruisede på landevejen for nydelsens skyld, eller for at nå ende destinationen Santa Monica. Det fik moteller, diners og små butikker til at poppe op langs The Mother Road, der tjente deres penge på forbikørende turister.

I slutningen af 1960'erne var Highway Interstate I-40 færdig, der kunne tage folk fra øst til vest langt hurtigere end good ol' route 66. Det flyttede næsten alt trafikken, hvor mange af Route 66's små virksomhedsejere måtte dreje nøglen om. Det har efterladt mange landevejsbyer øde hen, hvor nogle er blevet til Ghost-Towns. Andre klarer sig med den nyopblomstrede turisme fra rejsende, der vil smage på det rustikke USA og se nogle af USA's flotteste landskaber.

En øde tankstation i Arizona

Kunsten af at finde Route 66

Efter den nye I-40, mistede Route 66 sin status som en officel vej og er derfor ikke til at finde på alle landkort. Da vejen er brudt op flere steder, er det ikke længere muligt at køre den fulde version. For at sætte sværhedsgraden yderligere op, er de klassiske 'Route 66' vejskilte blevet en souvinir i sig selv, hvor mange turister tager skiltene med hjem.

Uden vejskilte og Google Maps' hjælp, måtte vi finde vores indre stifinder frem. 80% af Route 66 eksisterer stadig, men vi oplevede at vejen sluttede bræt eller førte os tilbage til I-40 flere gange. Jeg havde undersøgt hjemmefra hvilke originale Route 66 byer og oplevelser jeg ville se, og satte GPS'en efter dem. Når først vi var havnet ved en historisk Route 66 attraktion, var de lokale søde til at hjælpe os videre til den næste.

Æselbyen Oatman i Californien

Route 66's Højdepunkter

Hele den historiske Route 66 er 3.939 km. lang fra Chicago til Santa Monica. Man kan vælge at køre hele ruten igennem 8 stater eller tage en mindre bid. Vi kørte ca. 2.500 km. fra Santa Monica og østpå til Kansas, der tog os igennem sydstaterne: Californien, Arizona, New Mexico, Texas, Oklahoma og Kansas.

Californien

Santa Monica

Strandpromenaden ved Santa Monica er startskudet - eller målstregen - til Route 66. Efter 3 skønne dage i Los Angeles, smed vi os et par timer ved Santa Monicas strand, inden turen gik mod det rustikke small-town USA.

Santa Monica er starten (eller afslutningen) på Route 66

Arizona

Æselbyen Oatman

Et af vores første stop var den lille by Oatman, der i dag er overtaget af æsler. Det lyder som en fup historie, men så er det godt at jeg har billedlige beviser. Æslerne i Oatman er efterkommerne af de æsler, der blev brugt til minearbejde.


Da arbejderne forlod byen efterlod de æslerne tilbage, der nu er ejerløse. Størstedelen af byen ligger forladt og de få huse der stadig bor mennesker i, må forvente at få et æsel på besøg i ny og næ.


Æselbyen Oatman er et af mine ynglings stop på Route 66

Arizonas meteor krater

Vest for byen Holbrook, ligger verdens bedst holdte meteor krater. Med 50.000 år på bagen er krateren langt fra den ældste, men det krater der først blev opdaget. Krateret har et tilhørende museum, hvor vi nørdede rundt i bagefter.

Flagstaff - Gateway til Grand Canyon

Midt i Arizona ligger den historiske Route 66 by, Flagstaff. Herfra tog vi et sidespring fra The Mother Road og kørte halvanden time nordpå til Grand Canyons mægtige kløfter. Vi var desværre ikke de eneste med den idé og vi fortrød derfor, ikke at have overnatning bestilt hjemmefra til Flagstaff. Av, pengepungen.

Wigwam Motel i Holbrook

En ægte "Biler" fan, vil genkende de tepeets formede motel værelser hos Wigwam i Holbrook. Det er nemlig her, inspirationen til Sally's Cozy-Cone motel kommer fra. Motellet er fra 1950'erne og er formet som indianer telte. Ved hvert værelse, holder en gammel perle i form af en bil fra 50'erne. Det er stadig muligt, at overnatte i et af motellets 15 telte.

Holbrook er byen med det kendte Wigwam motel

New Mexico

Blue Swallow Motel i Tucumcari

Blue Swallow Inn er et af Route 66 mest ikoniske moteller. Bygget i 1939, med gamle biler som fast inventar, er motellet alene turen værd til den lille by Tucumcari. Motellet har ikke ændret sig siden første åbningsdag og er derfor et fedt indblik i hvordan man plejede at rejse for 80 år siden.

Route 66's by Tucumcari
Blue Swallow Motel, bygget i 1939 og har ikke ændret sig siden

Texas

Junkyard for gamle biler

På et øde stykke af Route 66, kørte vi forbi en ældre gård med en masse gamle biler. Vi kunne ikke lade vær med at stikke næsen ind og kort efter kom en ældre mand og præsenterede sig selv. Han fortalte stolt om de forskellige biler og deres historier. Mange af bilerne er opkøbt eller doneret og antallet kunne han ikke svare på.


Det var fantastisk at høre ham fortælle om Route 66 i dens storhedstid, også selvom han virkede lidt trist over de forandrede tider.


En masse gamle biler ved en sød ældre herre i Texas

De forladte byer, Ghost Towns

Flere af byerne har ikke haft beboere siden Route 66's storhedstid, de kaldes i dagligt tale 'Ghost Towns'. Få km. efter besøget hos den ældre herre med de mange biler, stødte vi på en spøgelses by. Her fandt vi bl.a. et forladt, små-uhyggeligt motel og nedlagte diners med knuste ruder.

Texas Cadillac Ranch

Inden vi nåede Texas storby Amarillo, kørte vi forbi Cadillac Ranch. Her har nogen fået den idé af stikke 9 Cadillacs lodret i jorden og spraymale dem. Det må være Texas svar på kunst? Selvom det ikke lignede at de manglede det, tilføjede vi lidt ekstra maling for at være sikker.

Cadillac Ranch
Spraypaintede cadillacs tæt på Amarillo Texas

Spisekonkurrence på The Big Texan Restaurant

Big Texan restaurant er kendt i hele landet for deres 2,5 kg. bøf. Spiser man bøffen, en skål kartoffelmos og en rejecocktail på under en time, får man måltidet betalt. Der var to som tog udfordringen op: En dreng, der gav op halvt igennem bøffen og en større mand der faktisk klarede udfordringen.


Selv sad jeg med resturantens mindste bøf på 250 gr. og Jonas med den anden mindste på 750 gr. Aldrig havde vi troet, at vi skulle være pinligt berørte over "kun" at bestille samlet ét kilo kød.

Big Texan Resturant

Oklahoma

Route 66 Vintage Iron Museum

Hvis man er til gamle motorcykler, er museet ved Miami, Oklahoma stedet at være. Museet er utrolig småt, men huser Route 66 ånden med de flotte gamle motercykler og den nostalgiske stemning.

Oklahomas fine gader

Kansas

Farvel til den røde dyt

Her stoppede Route 66 eventyret for vores vedkommende. Fortsætter man langs Route 66 igennem Missouri og Illisnois ender man ved målstregen i Chicago.


Vi fik fortalt hjemmefra, at de mest velbevarede, historiske stops blev fundet i Arizona og New Mexico og vi turde derfor godt springe de sidste to stater over. Om vi gik glip af noget, får jeg først svar på den dag jeg vender tilbage til Route 66 - og det er ikke et spørgsmål om hvis, men et spørgsmål om hvornår. ;)

Vores røde makker igennem Route 66 Roadtrippet


0 visninger

    Carolines Rejse

Kontakt: Carolinesolvsten@gmail.com

Sidens tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse. Til gengæld er du velkommen til at linke. 

INSTAGRAM

  • Pinterest - Black Circle
  • Instagram - Black Circle

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com 

2018 Copyright Carolinesrejse.com. Created with Wix.com